Udvidet reklamationsret er blevet godt modtagetMandag 13. maj 2013 kl: 15:15 Af: RedaktionenScania har indgået 100 Powertrain Warranty-aftaler på ét år. Ifølge Scania er det et ønske om ekstra tryghed og garanti mod uforudsete store omkostninger, hvis uheldet skulle være ude. Scania forbedrer reklamationsaftalen, så den nu kan tegnes på lastbiler på op til syv år og/eller en samlet kørestrækning på over én million kilometer Et år efter introduktionen af Scania Powertrain Warranty på det danske marked har Scania rundet aftale nummer 100. Scania Powertrain Warranty er en udvidet reklamationsret på lastbilens drivline - motor, gearkasse og bagaksel - der kan tegnes, selv om lastbilen har nogle år på bagen. Samtidig med at Scania Powertrain Warranty nummer 100 er en realitet, forbedrer Scania reklamationsaftalen, så den nu kan tegnes på lastbiler på op til syv år og/eller en samlet kørestrækning på over én million kilometer. - At vi på kun ét år runder 100 Powertrain Warranty-aftaler i Danmark viser, at vi ramte plet, da vi introducerede produktet i fjor, siger Scanias markedschef for service, Erik Rolvung. - En Scania Powertrain Warranty-aftale giver ekstra tryghed og garanti mod store uforudsete omkostninger på lastbilens dyre drivlinekomponenter. Den store efterspørgsel på dette unikke serviceprodukt viser, at økonomisk tryghed og maksimal driftssikkerhed prioriteres højt hos mange transportvirksomheder, fremfører han videre. Tjekkes på over 100 punkter Scania Powertrain Warranty kan tilkøbes på alle brugte Scania distributions- og langturslastbiler. Hvis lastbilen ikke i forvejen er omfattet af en serviceaftale hos Scania, bliver den tjekket på godt 100 forskellige punkter for at sikre, at det lever op til normal stand for dens alder og anvendelsesområde. Når køretøjet er godkendt til Scania Powertrain Warranty-aftalen, kan aftalen tilkøbes for ét år og op til 180.000 kilometer ad gangen, indtil køretøjet fylder syv år og/eller runder én million kilometer. Skulle der opstå nedbrud eller uforudset stilstand i aftaleperioden på grund af skader på drivlinen, står hele Scanias danske og europæiske servicenetværk klar til at udbedre skaden uden beregning med brug af originale Scania reservedele. Kunden hjælpes desuden gennem hele forløbet af Scanias døgnbemandende nødservicecentral Scania Assistance uden beregning. Scania serviceaftale Forudsætningen for at tegne en Scania Powertrain Warranty-aftale på en brugt Scania er, at den er dækket af en serviceaftale. Dermed sikres, at lastbilen bliver vedligeholdt efter Scanias forskrifter i den udvidede reklamationsperiode. Inkluderet i aftalen er desuden Scania Max 24 driftsgaranti, hvor Scania i tilfælde af et nedbrud forpligter sig til at få køretøjet repareret og tilbage på landevejen inden 24 timer. Såfremt det ikke lykkes, får kunden økonomisk kompensation for hver påbegyndt 24-timers periode. - Mange danske vognmænd og transportvirksomheder udnytter deres materiel intensivt med høje årlige kørestrækninger. Vi er overbevist om, at det er en af årsagerne til succesen med Scania Powertrain Warranty på det danske marked. Effektive transportvirksomheder ønsker tryghed og økonomisk overblik, og det giver Scania Powertrain Warranty, siger Erik Rolvung. ![]() Med Scania Powertrain Warranty kan kunderne sikre sig mod de ofte store økonomiske konsekvenser af skader på drivlinen på deres brugte Scania distributions- og langturslastbiler. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |