Lastas forhandler og servicerer stadig DAF-lastbiler fra Hedensted og Greve

Fredag 17. maj 2013 kl: 11:11
Af: Redaktionen

Engelske Kel-Berg Trailer & Trucks Ltd, som gennem et nystiftet selskab i sidste uge købte både navnet Lastas og aktiviteterne af det nu konkursramte selskab, der havde adresse på Energivej i Hedensted, viderefører også den autoriserede DAF-forhandling

Det betyder, at det nye Lastas fremover kan tilbyde sine kunder lastbilerne fra DAF i LF, CF og XF- serien.


Samtidig er kunderne sikret service og eventuel reparation i de to DAF-autoriserede Lastas- afdelinger på Energivej i Hedensted og Ventrupparken i Greve syd for København.


Lastas har gennem en årrække været forhandler af lastbiler fra DAF, og virksomhedens store knowhow omkring det hollandske lastbilmærke, bliver ført videre over i det nye ejerskab. 


- Vi glæder os over at kunne tilbyde kvalitets-lastbilerne fra DAF, der er kendt som en af de mest pålidelige lastbiler overhovedet, og som vi er stolte af at have i vores produkt-række, siger direktør Anders Larsen, Lastas.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.