Dantra A/S fik den første sekser fra DAFTirsdag 21. maj 2013 kl: 12:17 Af: RedaktionenTorsdag 16. maj overrakte den hollandske lastbilproducent, DAF, der første danskregistrerede DAF XF Euro 6 til Dantra A/S i Hampen. Jan van Keulen, administrerende direktør for DAF Trucks Danmark A/S og DAF Netherlands, overrakte nøglerne til administrerende direktør for Dantra A/S, Kenneth Jensen, og chauffør Uwe Reinhardt, der skal have den direkte fornøjelse af lastbilen Den nye DAF XF Euro 6 er leveret med DAF's Space Cab-førerkabine, en motor på 460 hk og med alle de nye egenskaber, som den nye køretøjsserie er født med. Herudover har Dantra A/S fået bilen leveret i deres sædvanlige førerhusfarve, med mahogni instrumentbord, røde sikkerhedsseler, airbag, håndfri telefon, frontkamera, komplet ADR, DAF Night Lock, Super Air førersæde, 12 trins automat-gearkasse suppleret med mere ekstraudstyr.Det var en stor fornøjelse for DAF at aflevere det første køretøj i denne nye serie til Dantra A/S, blandt andet fordi det mere eller mindre er blevet en tradition, at når DAF introducerer en ny lastbil, så har Dantra A/S gennem de seneste årtier været den første kunde i Danmark, som får den første indregistreret. Denne gang er Dantra A/S den første kunde i Skandinavien, der har fået en ny DAF XF Euro 6. ![]() Jan van Keulen, administrerende direktør for DAF Trucks Danmark A/S og DAF Netherlands (mf), overrakte nøglerne til administrerende direktør for Dantra A/S, Kenneth Jensen (tv), og chauffør Uwe Reinhardt (th), der skal have den direkte fornøjelse af lastbilen. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |