Vognmand i Gesten kører med ny boks-trailer fra HedenstedOnsdag 25. januar 2017 kl: 09:11 Af: RedaktionenLastas i Hedensted har leveret en nu to-akslet Kel-Berg City Bokstrailer til FP Transport ApS i Gesten lidt nord for Vejen mellem Kolding og Esbjerg
Boksen, der har plads til 27 paller, er opbygget med 40 mm GRP/Plywood-tag, forsmæk med 4 millimeter stålplade og sider udført i 21 mm GRP/Plywood med 250 mm skurreliste i bunden. På siderne er der monteret binderækker. Bunden, der er udført i plade, kan klare en truckbelastning på op til 9.000 kg. I bagenden er der en ZHD-lift 2.500 kg og 2.000 mm liftplade, hvor der for oven er em topklap udført i 25 mm GRP/Plywood med gasstøddæmpere og gummilister. Traileren er luftaffjedret med tvangsstyring på den bagerste aksel og løftefunktion på den forreste. FP Transport ApS’ nye trailer er leveret af Anders Larsen hos Lastas trucks Danmark A/S. FP Transport ApS blev grundlagt i 1996 af Frank Pedersen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |