Vognmand i Vestvendsyssel valgte Volvo med wirehejs

Tirsdag 16. juni 2020 kl: 12:45
Af: Redaktionen

Vognmand i Vestvendsyssel valgte Volvo med wirehejs

Opbyggervirksomheden Sawo’s afdeling i sønderjyske Haderslev har leveret en opbygning med wirehejs til en vognmand i nørrejyske Hune


Der er tale om wirehejsopbygning med et CLF432S-3W-wirehejs, der er monteret på et fire-akslet Volvo FM-chassis med to foraksler med stålaffjedring og to bagaksler med luftaffjedring. Akselafstanden er på 4.600 mm.


Det monterede CLF432S-3W kan chaufføren fra Hune Vognmandsforretning i det vestlige Vendsyssel betjene el/pneumatisk fra førerhuset og kan køre tip- og spil-funktion samtidig. Underrammen er blevet monteret med hydraulik udtag til påhængsvogn, hydraulik til en pendelside samt udtag til automatbagsmæk med duo-matic. Sawo har yderligere monteret blandt andet trækudrustning i bagenden med luftservo, to værktøjskasser og to kædekasser.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.