Nødbremsesystem i tredie generation ser mere bredt

Mandag 22. juni 2020 kl: 15:18
Af: Redaktionen

Nødbremsesystem i tredie generation ser  mere bredt
AEBS-3 bruger 16 antenner til et detekteringsområde på op til 250 meter og har en synsvinkel på 120 grader.

DAF Trucks, der har hovedsæde i Eindhoven i det sydøstlige Holland, introducerer et forbedret AEBS-system til hele sortimentet af LF, CF og XF lastbiler. Der er tale om tredie generation af sikkerhedssystemet, som automatisk bremse køretøjer, hvis der opstår farlige situationer i trafikken

Tredje generation af nødbremsesystemet - AEBS-3 - kan nødbremse et køretøj helt og fuldt og dermed hjælpe med at undgå kollisioner - både med køretøjer, der holder stille, og køretøjer, der er i bevægelse. Det avancerede sikkerhedssystem fås i kombination med justerbar fartpilot (ACC) og systemet til advarsel om kollision forfra (FCW).


Til den næste generation af AEBS-systemer anvender DAF Trucks en dobbeltradar med 16 antenner til registrering af genstande på både kort og lang afstand mod tidligere 7.


Den langtrækkende sensor, der har et registreringsområde på op til 250 meter (tidligere 200), åbner for hurtigere registrering af potentielt kritiske situationer. Synsvinklen, der er udvidet til 120 grader mod tidligere 50 på korte afstande, muliggør tidligere forudsigelse af farlige situationer - selv under barske vejrforhold og i situationer med dårlig sigtbarhed som følge af eksempelvis tåge eller lav sol.


AEBS-systemer fungerer sammen med køretøjets bremsesystem og systemet til styring af køretøjets stabilitet. Via akustiske og visuelle advarsler og en begyndende let opbremsing signalerer systemet til chaufføren om at reagere på en umiddelbart forestående potentiel kollision. Hvis chaufføren ikke reagerer, starter lastbilen automatisk nødbremsningen for at undgå eller mindske virkningen af en bagendekollision.


Op til 80 kilometer i timen AEBS-3 kan give op til fuld selvstændig nødbremsning for at hjælpe med at undgå kollisioner - og reagerer både på køretøjer, der holder stille, og køretøjer, der er i bevægelse - helt op til en hastighed på op til 80 km/t. Som et resultat heraf reducerer DAF's nye AEBS-3 automatisk anslagets virkning så meget som muligt i tilfælde af en kollision med en kørende eller stationær genstand foran bilen, hvis chaufføren er uopmærksom på farlige situationer.


AEBS-3 er standard på alle DAF LF, CF og XF lastbiler.



AEBS-3 bruger 16 antenner til et detekteringsområde på op til 250 meter og har en synsvinkel på 120 grader.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.