Posten bringer el-lastbil ud i virkelighedenOnsdag 1. juli 2020 kl: 13:05 Af: RedaktionenNorske Posten med datterselskabet Bring har valgt den svenske virksomhed Volta Trucks som leverandør af en batteri-elektrisk bydistributionsbil til levering og afhentning af pakker på det nordiske marked Bring og Posten har valgt at indgå i en test af Volta Trucks kommende batteri-elektriske distributionsbil Volta Zero, som producenten betegner som verdens første hel-elektriske store distributionsbil bygget med fuldt fokus på opgaven. Bring og Posten vil teste Volta Zero med fuld styrke i områder i de indre byer, hvortil bilen er designet. Testen vil give reelle data og tilbagemeldinger fra chaufførerne på bilen til Volta Trucks ingeniører og udviklere. Per Öhagen, der er Executive Vice President for E-commerce og Logistics hos Bring, fre,hæver, at virksomheden ønsker af være ledende, når det gælde rom at gøre transport klimavenlig. - I 2025 har vi som mål, at alle vore køretøjer og bygninger skal være udslipsneutrale. For at nå målet er det afgørende at samarbejde med virksomheder som Volta Trucks, siger han og peger på, at Bring og Posten sender et klart signal om sine bæredygtige hensigter ved at være den første virksomhed ti at teste en Volta Truck. - Vi ser frem til et godt samarbejde om at udvikle fremtidens udslipsfrie lastbil, siger han. Rob Fowler, der er Chief Executive Officer hos Volta Trucks, peger på, at virkomheden med svenske og norske grundlæggere er skabt med stærke rødder i Norden. - Vores mission er at skabe en hel-elektrisk stor distributionslastbil bygget specielt til formålet, som vil bidrage til at øge sikkerheden for gående og andre brugere af vejene - og øge luftkvaliteten i byerne, siger han og fortsætter: - Jeg er glad for det særlige partnerskab med Bring om test af den kommende Volta Zero på det vigtige nordiske marked. Bring’s krav til lastbiler til levering og afhentning passer perfekt til Volta Zero med dens fuld elektriske rækkevidde på 200 kilometer. Jeg ser frem til at få tilbagemeldinger fra Bring’s chauffører om bilens særlige køremiljø og bilens ydeevne. Om Volta Zero:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |