Vognmand i Vendsyssel valgte 540 heste på rækkeFredag 6. januar 2023 kl: 08:11 Af: Redaktionen![]() Byen Hjallerup i det sydøstlige Vendsyssel er kendt for sit hestemarked, der er blevet afholdt siden 1744, hvor det blev lagt i hænderne på en kromand i byen. Fornyligt kom der 540 heste til byen - ikke i form af heste med hud og hår til kromandens hestemarked, for den ret mistede byens kro i 1965, men i form af heste i en lastbil fra Sverige De mange nye heste på række sidder bag køleren på en ny tre-akslet Scania R540 bogietrækker, som den lokale Scania-forhandler, Stiholt, fornyligt leverede til vognmandsforretningen Lakini Transport, der drives af Lars Kirkegaard Nielsen. ![]() Det er Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm, der har leveret den nye Scania til Lars Kirkegaard Nielsen, ligesom han leverede en ny Scania R 450 bogietrækker til vognmanden i 2016. Og selv om der er gået syv år mellem de to leveringer, skal begge lastbiler fortsat spille en rolle i vognmandsforretningen - den nye R 540 med en chauffør bag rattet, mens Lars selv sætter sig bag rattet i ”den gamle”. - Vi kører ikke med de største og tungeste læs, så selv om jeg som mange andre lastbiltosser elsker Scania's V8’ere, kan vi sagtens ”nøjes” med seks cylindrede motorer her i butikken, siger vognmanden og fortsætter: - Så mens jeg må undvære V8-lyden, kan jeg til gengæld glæde mig over den langt bedre brændstoføkonomi til vores type kørsel. Mens motoren sikre en god brændstoføkonomi, har Lars Kirkegaard Nielsen sikret sig bedst muligt, når det gælder den samlede driftsøkonomi, da han har tegnet en syv-årig servicekontrakt med Drivline+-aftale på den nye trækker. Dermed er han sikret mod ubehagelige overraskelser, hvis en af de dyre hovedkomponenter skulle volde kvaler. Kort om Lakini Transport's nye Scania-bogietrækker:
![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |