Vognmand i Vesthimmerland har fået den syvende i rækkenTirsdag 6. august 2024 kl: 13:11 Af: Redaktionen![]() Vognmandsfirmaet Carsten Holm Jensen v/Thomas og Morten Holm, der har hjemsted i Ranum i det vestlige Himmerland ikke langt fra færgeforbindelsen til Livø, har fornyligt fået den syvende Renault Trucks T-High. Denne syvende gang var der tale om en tre-akslet Renault T-High 520 bogietrækker opbygget med en stor Palfinger-kran Den nye Renault T-High 520-bogietrækker, der er udstyret fra fabrikken i Frankrig med en del ekstraudstyr, har en motor med en maksimum-effekt på 520 hk, en 9 tons foraksel, fuld innerliner og dobbeltmonteret boogie. Den er opbygget med en Palfinger 42002 SH-kran og front-støtteben hos Hadsten Tip. Opbygningen rummer detaljer som skuffeskabe, lukket bagende og kædekasser mellem bagakslerne. Bag førerhuset har den en lukket galge og en dørkafdækning.. Volvo Truck Center Viborg har sørget for tilslutninger, diverse arbejdslys samt TV og kaffemaskine. Bilen er solgt og leveret af Lars Herslund fra Volvo Truck Center/Renault Trucks i Viborg. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |