Chauffør kørte bus i smal gade og ramte flere biler

Mandag 16. februar 2026 kl: 11:57
Af: Redaktionen

En 71-årig buschauffør kom søndag uheldigt afsted, da han kørte ad Sølystgade, der er en ensrettet gade tæt på Aarhus Midtby

På gaden holdt der biler parkeret på begge sider, og pladsen var derfor lidt trang. Så da chaufføren omkring klokken halv ni søndag morgen kørte hen ad gaden, skrabede bussen mod seks biler. Der var ingen i bilerne, og ingen kom noget til.


Bilerne fik ridser og skrammer, men umiddelbart ikke større skader.


Østjyllands Politi, der er ved at vurdere sagen og endnu ikke har sigtet nogen, oplyser ikke videre om, hvorfor buschaufføren kørte ad Sølystgade og heller ikke noget om, hvor stor bussen var.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.