Politiet konstaterede 39 køre- og hviletidsovertrædelser på Bornholm

Fredag 8. maj 2026 kl: 11:59
Af: Redaktionen

Politiet konstaterede 39 køre- og hviletidsovertrædelser på Bornholm


Kontrollen afdækkede blandt andet:
  • 39 overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne
  • Manglende kontrolapparat i et vogntog over 3.500 kg
  • En autotransporter på 21,60 meter, selvom den højst måtte være 20,75 meter
  • Et traktorvogntog læsset i 4,66 meters højde, så føreren måtte fordele sit gods bedre
  • To sager om farligt gods, der ikke var anmeldt til færgen
  • En sag med større mængder farligt gods, som ikke var korrekt stuvet
  • Manglende lastsikring og transportdokumentation ved transport af farligt affald fra en genbrugsplads
  • En varebil var i så dårlig stand, at nummerpladerne blev afmonteret på stedet
  • En flyttebil med stort overlæs måtte aflæsse et halvt flyttelæs på kajen, før den fik lov at køre videre

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at flere af overtrædelserne blev fundet på køretøjer, der kom til Bornholm med færgen. Politiet oplyser videre, at 22 af de 67 standsede køretøjer var udenlandske.


Alle de sigtede kan forvente bøder i sagerne, hvor sagerne om farligt gods markerer sig med bøder i størrelsen 20.000 - 40.000 kroner.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.