Motorvej ved Horsens bliver lukket i 18 timerTorsdag 21. maj 2026 kl: 13:17 Af: RedaktionenVejdirektoratet totalspærrer i weekenden lørdag 30. og søndag 31. maj Motorvej E45 mellem Horsens C og Horsens N, da en gamle motorvejsbro ved Horsens V skal rives ned Trafikanterne på motorvejen vil i perioden blive ledt ad en omkørsel mellem Horsens C og Horsens N via Ny Hattingvej, Hattingvej, Schyttesvej rute 52, Skanderborgvej rute 170 og Østbirkvej rute 461. Både på E45 og på vejene i det nordvestlige Horsens omkring omkørselsruten kan trafikanter forvente forlænget rejsetid, mens motorvejen er spærret. Det gælder især frem til midt på aftenen. Hjemmeværnet og Sydøstjyllands Politi vil være til stede omkring motorvejen i forbindelse med spærringen for at afvikle trafikken bedst muligt, mens motorvejen er spærret. Mens arbejdet med at rive broen ned foregår, er cykelstibroen umiddelbart syd for Silkeborgvej også spærret. Nysgerrige borgere er velkomne Ved tidligere bronedrivninger på strækningen har der været flere interesserede borgere, som har ønsket at overvære arbejdet på nærmeste hold. Derfor forventer Vejdirektoratet også, at flere vil komme til stedet for at overvære nedrivningen. Og det er man velkommen til. Men man skal holde sig til de anvisninger, som er på stedet. - Det er et stykke arbejde, hvor der er mange kræfter og store maskiner i spil. Og det er ikke ufarligt. Derfor er det vigtigt, at eventuelle tilskuere, som gerne vil se de store maskiner arbejde, bliver bag de markeringsbånd, som vores entreprenør sætter op, John Kjærsgaard, der er projektchef i Vejdirektoratet. Både på den østlige og vestlige side af E45 vil der blive etableret et område, hvor tilskuere kan stå. I begge sider vil det være på ydersiden af henholdsvis til- og frakørslen syd for Silkeborgvej ved Horsens V. Når den gamle bro er revet ned, skal de sidste arbejder med til- og frakørslerne til den nye bro laves. Indtil arbejdet i området er helt færdigt, kan trafikanter forvente en midlertidig asfalt og lettere gener. Vejdirektoratet forventer at være helt færdige i området senest til efteråret. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |