Asfaltindustrien advarer mod piraterFredag 22. maj 2026 kl: 09:47 Af: RedaktionenInden for de seneste par uger har omrejsende asfaltsjak lagt asfalt i Haderslev og Aarhus. Arbejdet har været dårligt udført suppleret med trusler og ufine metoder mod personalet for at få betaling for det udførte arbejde. På baggrund af de to eksempler advarer brancheorganisationen Asfaltindustrien, der organiserer asfaltvirksomheder i Danmark, kraftigt mod de omrejsende asfaltsjak, der endnu en gang er begyndt at dukke op rundt omkring i landet - Vi frygter i Asfaltindustrien, at de to eksempler bare er starten. Erfaringsmæssigt flytter asfaltpiraterne rundt mellem landsdelene for at finde deres næste ofre, siger Jakob Svane, der er administrerende direktør i Asfaltindustrien. I Aarhus skete pirateriet ved en lokal virksomhed, hvor der blev udført en meget problematisk overfladebelægning, og hvor der efterfølgende blev brugt trusler og ufine metoder mod personalet for at få betaling. I Haderslev blev en borger kontaktet af asfaltarbejdere med tilbud om at udføre noget mindre asfaltarbejde ved indkørslen, hvorefter de gjorde det langt mere omfattende med en stor regning til følge. - Det er et problem, når fuskere og amatører i de her tilfælde kører rundt for at snyde folk. Det påvirker selvfølgelig hele branchen negativt, at nogle såkaldte asfaltpirater truer folk og ødelægger vejene. Ingen seriøse virksomheder i asfaltbranchen kører rundt med varm asfalt og tilbyder asfaltarbejde spontant, siger Jakob Svane. Asfaltpiraterne er typisk engelsktalende og tilbyder “billigt asfaltarbejde” med den forklaring, at de har overskydende materiale fra en nærliggende opgave. Men som vi har set i både Haderslev og Aarhus, er kvaliteten dårlig og prisen ofte høj på den anden side. Asfaltindustrien opfordrer derfor til, at man er yderst skeptisk over for uopfordrede tilbud, særligt hvis der lægges pres på for hurtig accept og kontant betaling. - Vores klare råd er at være kritisk og stille spørgsmål: Hvad hedder virksomheden? Har de et CVR-nummer? Kan de vise tidligere arbejde og referencer? Hvis det ikke kan besvares og dobbelttjekkes, skal man holde sig langt væk, siger Jakob Svane og fremhæver, at mistænkelig adfærd bør indberettes til politiet, så der kan sættes ind over for de omrejsende asfaltpirater. Asfaltindustriens tre gode råd til at undgå asfaltpirater:
Hvis skaden er sket
Om Asfaltindustrien: Asfaltindustrien er branche- og arbejdsgiverforening for danske virksomheder, der producerer og udlægger asfalt. Foreningen arbejder for ordnede forhold i branchen, for fælles miljøstandarder og for en ensartet og klar kvalitetsangivelse i forhold til kunderne. ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |