Tunge elektriske lastbiler rækker længereMandag 7. september 2026 kl: 13:58 Af: Redaktionen![]() Med en rækkevidde på op til 660 kilometer kan Renault Trucks E-Tech T-serien dække langt de fleste behov inden for godstransport over korte og læbngere afstande. Det fremhæver den franske lastbilproducent, der er en del af AB Volvo-koncernen Analyser af driftsdata fra 70.000 Renault Trucks lastbiler i Europa over de seneste to år viser, at 80 procent af de daglige transportopgaver kan løses med den nye generation af elektriske Renault Trucks-trækkere. Andelen stiger til 90 procent, hvis køretøjet hurtiglades i 45 minutter via CCS (350 kW) under chaufførens lovpligtige hvilepause. - Rækkevidden har længe været opfattet som den største udfordring for elektrificeringen af godstransport over lange afstande. Driftsdata viser nu, at elektriske lastbiler i høj grad kan leve op til de krav, der stilles i den daglige transport, siger Emmanuel Duperray, der er Senior Vice President of Electromobility hos Renault Trucks. Hos Renault Trucks er elektrificeringen af langdistancetransport blevet mulig takket være en mere effektiv elektrisk drivlinje og en ny generation af litium-ion-batterier med høj energitæthed baseret på NCA-teknologi (nikkel, kobolt og aluminium). Renault Trucks har samtidig udvidet batteriernes driftsområde, så op til 95 procent af deres energikapacitet kan udnyttes. Det betyder, at den energi, der er til rådighed til fremdrift, er øget, hvilket giver Renault Trucks E-Tech T en maksimal rækkevidde på op til 660 kilometer på en enkelt opladning. Optimeringen bygger på de erfaringer og data, Renault Trucks har indsamlet gennem driften af mere end 3.500 elektriske køretøjer, som tilsammen har kørt over 130 millioner kilometer på motor- og landevej. - De teknologiske udfordringer, der har været knyttet til selve køretøjet, er nu overvundet. Elektriske lastbiler leverer nu den ydeevne, der skal til for at elektrificere en stadig større del af godstransporten, samtidig med, at de giver en behagelig køreoplevelse, siger Emmanuel Duperray. Hos Renault Trucks peger man på, at en hurtigere omstilling til elektrisk vejtransport nu afhænger af flere faktorer, som supplerer hinanden:
Renault Trucks E-Tech T-serien fås nu i tre forskellige versioner:
Renault Trucks E-Tech T kan hurtig oplade med op til 250 kilometer under chaufførens lovpligtige 45-minutters pause ved opladning med de 350 kW-hurtigladere, der allerede er tilgængelige på markedet. Dermed kan lastbilens samlede rækkevidde øges væsentligt i løbet af en arbejdsdag. Batterierne i Renault Trucks E-Tech T 780, 585 og 540 er som standard dækket af en garanti på op til seks år eller 720.000 kilometer alt efter, hvad der kommer først. Garantien kan forlænges til op til 10 år gennem en serviceaftale ![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |