ANALYSE FRA ERHVERVSRÅD:

Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den høje beskæftigelse

Mandag 12. oktober 2026 kl: 11:27
Af: Redaktionen

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd analyseret beskæftigelsesfremgangen i Danmark. Ifølge analysen har seniorer og ikke-vestlige indvandrere stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019. Dermed bærer de to grupper den største del af fremgangen i beskæftigelsen på i alt 277.000 personer


Lønmodtagerbeskæftigelsen nåede i oktober kvartal sidste år et historisk højt niveau på 3.082.000 personer. Siden 1. kvartal 2019 er beskæftigelsen ifølge analysen steget med 277.000 personer.


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at analysen viser, at beskæftigelsesfremgangen er drevet af seniorer og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 15-59 år. De to grupper står for henholdsvis 44,3 procent og 29,7 procent af beskæftigelsesfremgangen. Vestlige indvandrere står for 14,9 procent.


- De seneste års økonomiske opsving har øget efterspørgslen på arbejdskraft, og det er kommet de grupper, der normalt er i en mere udsat position på arbejdsmarkedet, til gode, siger Sofie Holme Andersen,  der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.


- Seniorer og indvandrere er ofte mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, så det er positivt at se en så markant beskæftigelsesfremgang hos de to grupper, siger hun videre.


Sofie Holme Andersen vurderer, at det tyder på, at det høje tryk på økonomien har givet begge grupper mulighed for at træde ind på et arbejdsmarked, hvor de før stod længere bag i køen. 


- Det understreger, hvor vigtigt det er, at bliver ført en økonomisk politik, der skaber høj efterspørgsel på arbejdskraft, siger Sofie Holme Andersen.


Blandt de beskæftigede indvandrere, er det især dem, der har været i Danmark i en årrække, der er trådt ind på det danske arbejdsmarked.


Analysens hovedkonklusioner:
  • Beskæftigelsen er steget med cirka 277.000 personer siden 2019. Knap 108.000 af dem er personer på 60 år og derover med dansk oprindelse, og knap 93.000 er ikke-vestlige indvandrere
  • Tilsammen har de stået for langt størstedelen af beskæftigelsesfremgangen siden 2019. Seniorer har drevet 44,3 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang. Ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-59 år har stået for 29,7 procent af fremgangen
  • Både blandt de 60–64-årige og de 15-59-årige ikke-vestlige indvandrere er to ud af tre nu i beskæftigelse


Befolkningsgruppe

Beskæftigelses-udvikling

2019-2025

60+ år

44,3 procent

Vestlige indvandrere 15-59 år

14,9 procent

Ikke-vestlige indvandrere 15-59 år

29,7 procent

Efterkommere 15-59 år

11,1 procent

Dansk oprindelse 15-59 år

-0,1 procent

I alt

100 procent

Tabellen viser, hvordan stigningen i beskæftigelsen på 277.000 personer (+15-årige) i perioden fra 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2025 er fordelt på alder og herkomst. Indvandrere og seniorer over 60 år står for den største stigning i beskæftigelsen. 
(Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik)


Interesserede kan læse analysen her:







Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.