Forsiden
      

Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Torsdag 18. april 2024 kl: 10:40
Af: Redaktionen

Den belgiske producent af busser og trailere, Van Hool med hovedsæde i Koningshooikt, blev i begyndelsen af april erklæret konkurs ved skifteretten i Mechelen. Efterfølgende har kuratorerne i konkursboet fået afsat Van Hool’s busproduktion til hollandske VDL Groep, mens Van Hool’s produktion af trailere er blevet afsat til sydafrikanske GRW, hvor tyske Schmitz Cargobull i 2018 købte 39 procent af aktierne

Salget af de to aktiviteter betyder, at produktionen af busser og trailere kan komme i gang igen.


Konkursboets fire kuratorer fik hurtigt efter konkursen et bud fra VDL Groep og GRW om overtagelsen af henholdsvis bus- og trailerproduktionen.
Kuratorerne fik også andre bud, men de blev afvist.


Kuratorerne havde fra begyndelsen fået mandat til at lette en hurtig genstart for på den ene side at sikre virksomhedens indre værdi og på den anden side bevare så mange arbejdspladser som muligt. Aftalerne kan dog betyde, at en del nuværende medarbejdere hos Van Hool må finde arbejde andre steder.


Van Hool var kommet i økonomiske vanskeligheder blandt andet som følge af eksterne faktorer som virkningen af corona-pandemien i 2020-2022, problemer med de globale forsyningskæder, betydelig inflation og høje energiomkostninger. En anden faktor, der var med til at udløse konkursen,var en uløste familiær arvekonflikt mellem aktionærer og Van Hool-familien.


Lidt om Van Hool:
  • Van Hool blev grundlagt i Koningshooikt i 1947. Hovedparten af produktionen blev afsat i Europa og Nordamerika
  • Van Hool beskæftige inden konkursen omkrimg 4.100 medarbejdere - først og fremmet på fabriksanlægget i Koningshooikt i Belgien og i Skopje i Nordmakedonien





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Tip-trailer har automatisk rullepressenning
- Vognmand i Herlufmagle har fået ny fire-akslet trækker med kraftig kran
- Nummer 17 er nummet er ud af tre
- Wirehejsbilen er fransk og fire-akslet - med fikse-detaljer i førerhuset
- Fragtfirma i Ringsted har fået ny fragtbil
- Antallet er gået frem fra 69 til 81
- Udlejningsfirma har fået de første tre ud af ti
- Entreprenørvirksomhed overførte tre-akslet kærre til Østhimmerland
- Knap 68 procent var fra Sverige - flest fra det østlige
- Fragtmandsfirma fragter fragten i ny FM'er
- Transportvirksomhed i Nordsjælland fik to franske på fjorten dage
- Tip-kasse på ny fire-akslet trailer er opbygget med forstærkede alu-planker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst