Green Truck Award endte igen hos Scania
Mandag 22. april 2024 kl: 17:00
Af: RedaktionenHvert år inviterer to tyske fagblade på transportområdet alle producenter af tunge lastbiler i Europa til Green Truck-sammenligningstesten. Testen har til formål at finde den mest transporteffektive langturslastbil. Bortset fra 2023 - hvor Scania blev nummer to - har lastbilproducenten fra Södertälje vundet og blevet kåret som "Green Truck" i syv ud af de seneste otte test. Scania har samlet vundet ni ud af de 14 gange, testen er blevet gennemført siden starten i 2011
- Scania deltager i mange pressetests i Europa, men Green Truck Award fokuserer på, hvad der er et absolut kernekrav i vores branche - at tilbyde kunderne den bedst mulige transporteffektivitet, siger Stefan Dorski, der er Senior Vice President og Head of Scania Trucks.
- Vores Super-baserede drivlinje blev introduceret i 2021 og bragte et nyt ydelsesniveau til markedet med sine 8 procent brændstofbesparelser, som vores kunder nu nyder godt af i deres daglige drift, siger han videre.
Den årlige "Green Truck-test" arrangeres af magasinerne Trucker og VerkehrsRundschau. Det begyndte i 2011 og er blevet afholdt 14 gange. Indtil videre har Scania vundet testen ni gange i alt, fire andenpladser og en femteplads det første år.
- Vi er i Scania meget stolte og glade over at have genvundet titlen som den mest effektive langturlastbil i verden. At bruge mindre brændstof betyder, at vores lastbiler bidrager meget til at begrænse CO2-emissionerne, da så meget af verdens transporter stadig er afhængige af forbrændingsmotorer, siger Stefan Dorski.
Den bedste lastbil i testen identificeres ved at anvende en formel, der dækker alle de relevante aspekter af at være transporteffektiv og bæredygtig: brændstofforbrug, gennemsnitshastighed, brugt AdBlue-volumen og lastbilens vægt - jo lettere jo bedre.
Hos Scania peger man på, at hvis man ser nærmere på de faktiske data, der bruges i Green Truck-formlen, skiller Scania's resultater sig ud.
Over en afstand på 100 kilometer er den gennemsnitlige forskel i forhold til andenpladsen 0,41 liter brændstof. Set i perspektiv - at en langdistancelastbil kører omkring 150.000 kilometer hvert år - gør det forhold Scania mere end 600 liter om året bedre stillet end den nærmeste konkurrent. Med sine 7.040 kg var Scania-lastbilen også det letteste køretøj og opnåede den højeste gennemsnitshastighed med 79,70 km/t. Scania introducerede også en opdateret version af sit CCAP-system (Cruise Control with Active Prediction) i maj 2023, hvilket Scania vurderer, har givet et forspring i testen.
Selve testen foregår på forskellige typer veje (dog hovedsageligt motorveje) i München-området. Alt overvåges nøje af arrangørerne og af personale fra de deltagende producenter. En referencelastbil bruges altid til at kompensere for skiftende forhold som for eksempel modvind, regn og temperatur.
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Midtjysk vognmandsfirma har givet sig i kast med ny fire-akslet tip-trailere
- Transportvirksomhed i Aarhus ruller ud med to nye trækkere
- Dagligvarer kommer med to nye kølebiler
- Kranproducent ved Aarhus løftede 2023 op på et tilfredsstillende resultat
- Færdselsstyrelsen udsender vejledning om indplacering af lastbiler i CO2-emissionsklasser
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |