Forsiden
      
DØDSFALD:

Mindeord om administrerende direktør Jesper Serup Mouridsen, Palfinger Danmark

Tirsdag 21. februar 2023 kl: 20:44
Af: Redaktionen


Direktør Jens Erland Kristoffersen skriver nedenstående mindeord om administrerende direktør Jesper Serup Mouridsen, Palfinger Danmark, der døde i begyndelsen af februar



Det var i slutningen af 2005, Jesper og jeg mødtes på rastepladsen Pedersminde ved Aarhus og aftalte hans ansættelse som servicechef hos Palfinger Danmark. Vi havde straks en god kemi, og efter jeg havde fortalt Jesper om Palfingers produkter, var vi meget enige om, at Jesper skulle ansættes hos Palfinger Danmark med ansvar for service. Jesper boede dog langt fra vores kontor i Esbjerg, men det klarede vi ved, at Jesper fik hjemmearbejdsplads nogle dage om ugen, hvilket var et nyt initiativ i branchen. Det blev en succes, ikke mindst på grund af Jespers store engagement i jobbet

Jesper blev hurtigt fortrolig med vores danske forhandlere og ikke mindst Palfinger Østrig´s serviceafdelinger for ikke at nævne Palfinger netværket rundt omkring i verden.

Jesper havde lige fra starten et godt tag på teknikken, herunder også reklamationssager, men på et tidspunkt kunne jeg mærke på Jesper, at han var ved at ”køre træt” i ”regret og excuse business”, så vi blev enige om, at han skulle prøve kræfter med salgssiden som sælger i midt- og Nordjylland.Jesper fattede dog større interesse for det administrative i firmaet, og da Palfinger Østrig skulle i gang med at strukturere service og efterfølgende deres bestillings- og prognosesystem, blev det hurtigt Jesper`s ”hjertebarn”, og han gik i gang med projektet med en sådan iver, at Danmark blev ”test-land”, da østrigerne fik stor hjælp fra Jesper med hans viden, dygtighed og flid.

I forlængelse af Jesper`s altid gode humør, var han også altid parat til at ”tage én for holdet”.

I Jesper´s næsten 18-årige lange ansættelse hos Palfinger, har han i høj grad været stærkt medvirkende til, at udbygge og cementere Palfinger`s markedsposition i Danmark. 

Hverdagen med Jesper som min ”wing man” i firmaet, udviklede sig til et nært venskab, hvor vi var hinandens fortrolige i mange af livets op- og nedture, og det blev efterhånden klart for mig, at Jesper skulle være afløseren for mig, når jeg på et tidspunkt skulle på pension. Også Palfinger Danmark´s østrigske ejere var enige og det blev sådan, at Jesper den 1. januar 2022, tiltrådte sin nye stilling som administrerende direktør for firmaet, som han klarede med bravur. En stilling som desværre stoppede alt for tidligt på grund af en alvorlig kræftdiagnose. Jesper tabte kampen den 2. februar 2023.   

Et stort tab for alle hos Palfinger ligesom for kunder og leverandører.
Jesper efterlader sig hustru, og to døtre i dyb sorg.


Æret være Jesper's minde.


Direktør Jens Erland Kristoffersen




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Vognmand i Stenlille kan køre med store maskiner på ny tre-akslet trailer
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Logistikselskab i Odense tog to to-akslede med fra Hedensted
- Lastbilforhandler har fået ny mand med salgserfaring
- Mester flytter elektrisk med to Master-biler
- Kranproducent fra det sydlige Aarhus etablerer eget datterselskab i Spanien

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst