Forsiden
      

Dansk kranproducent har købt samarbejdspartner i Holland og Belgien

Mandag 6. juli 2026 kl: 13:57
Af: Redaktionen

HMF Group har efter opkøbet af den mangeårige samarbejdspartner Hydrauliek Fabriek Nederland B.V. (HFN) etableret to nye datterselskaber i Holland og Belgien


Den danske kranproducent har i over 40 år samarbejdet med HFN om at levere lastbilmonterede kranløsninger til kunder i Holland og Belgien. Samarbejdet har skabt et solidt fundament af tillid, ekspertise og markedsindsigt, som danner grundlag for etableringen af HMF’s nye datterselskaber i de to lande.


- Hos HMF tror vi på, at kundenærhed er afgørende for at skabe værdi og levere den bedst mulige support. Vores samarbejde med HFN har været usædvanligt stærkt gennem mange år, og etableringen af nye datterselskaber i Holland og Belgien giver os mulighed for at bygge videre på denne succes samtidig med, at vi styrker vores tilstedeværelse i regionen, siger Mikkel Winther Andersen, der er administrerende direktør i HMF Group.


HMF har med etableringen af de to datterselskaber en langsigtet ambition om at komme tættere på markedet og styrke relationerne til kunderne. Med afsæt i den stærke lokale organisation, ekspertise og markedsviden, som er opbygget gennem HFN, kombinerer de nye datterselskaber en veletableret tilstedeværelse i regionen med en tættere integration i HMF Group. Det gør det muligt for HMF at tilpasse ressourcer, kompetencer og markedsaktiviteter endnu tættere til kundernes behov, og samtidig fastholde et højt niveau af service og support.


HMF peger på, at HFN historisk har været en del af den hollandske Hyva-koncern. Hos HMF ser man frem til at fortsætte samarbejdet med Hyva, hvor Hyva's kroghejs fortsat er et vigtigt supplement til HMF's produktportefølje.


- Holland og Belgien er vigtige markeder for HMF, og vi ser betydelige muligheder for fortsat vækst i de kommende år. Med de to nye datterselskaber styrker vi vores lokale tilstedeværelse og skaber grundlaget for et endnu tættere samarbejde med kunder, opbyggere, forhandlere og partnere i hele regionen, siger Mikkel Winther Andersen.


De nye datterselskaber er en del af HMF's overordnede strategi om at styrke sin tilstedeværelse på nøglemarkeder gennem lokale datterselskaber. Efter etableringen af HMF Ibérica i Spanien sidste år repræsenterer etableringen af de to datterselskaber i Holland og Belgien endnu et vigtigt skridt i virksomhedens fortsatte internationale udvikling.




Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dansk kranproducent har købt samarbejdspartner i Holland og Belgien
- Redningskoncern forlænger rammeaftale med bilproducent
- Kranproducent har solgt sit hovedkvarter i Højbjerg
- Vognmand i Himmerland kan have 83 kubikmeter i ny fire-akslet tip-trailer
- Tre-akslet kærre er bygget til at køre med køreplader
- Svensk lastbilproducent viser nye drivliner og teknologier
- Bagerste kofanger var for svag
- Fire-akslet tip-trailer rummer 83 kubikmeter
- Vognmand i Himmerland hentede tre-akslet city asfalt tip-trailer I Østjylland
- Nordisk importør af varebiler får ny forhandler i Nordsjælland
- Tre-akslet kærre er bygget til maskintransport
- Vognmand hentede sin nye tre-akslede gardintrailer lige i nærheden

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst