Forsiden
      

Transportfirma fra Honningkagebyen i Sønderjylland har fået ny bogie-trækker

Onsdag 22. februar 2023 kl: 20:22
Af: Redaktionen

Transportfirma fra Honningkagebyen i Sønderjylland har fået ny bogie-trækker

ESA Trucks Danmark har leveret en ny tre-akslet DAF XF-trækker Bakkegården Transport i Christiansfeld, der blandt andet er kendt for et stor mejeri og for honningkager

Bakkegården Transports råder over 18 lastbiler, hvoraf knap to trediedele er DAF'er - og forleden kom der endnu en ny DAF ind i folden. Den nye samling hestekræfter i form af en DAF XF 530-bogietrækker af nyeste generation er leveret af salgskonsulent Ebbe Termansen fra ESA Trucks Danmark.


Den nye tre-akslede DAF-trækker har DAF’s nye XF-førerhus med aerodynamisk front, seks-cylindret 13-liters rækkemotor på 530 hk, 12-trins ZF-gearkasse med indbygget kraftudtag til at drive bilens to-strengede hydraulikanlæg, enkeltreduceret trækaksel og tvangsstyret bagerste aksel. Dermed passer drivlinen til kørsel med tip- og walking floor-trailere med op til 56 tons vogntogsvægt.


ESA Trucks har monteret hydraulikanlæg og udført den øvrige opbygning med fuld dørkplade, ekstra arbejdslys, højtplaceret læssekamera bag på førerhuset samt lavt placeret bakkamera med udsigt til drejeskamlen. Bilen er leveret med fabrikslakeret førerhus i meget gul Citrus Yellow, mens Joachim Clausen Autohandel & Lakering i Haderslev har stået for lakering af opbygningen.


Det er virksomhedens chauffør gennem mere end 25 år, Vagn Ludvigsen, der får glæde af den nye bil. Han kan se frem til at tilbringe arbejdsdagen i et luftaffjedret førerhus med højt til loftet, sidde i en luftaffjedret SuperAir-førerstol med integreret varme og Alcantara/læderindtræk med læderrat. Samtidig kan han nyde gode udsyn gennem for- og sideruder med lav underkant samt bagud gennem digitale kameraer med store monitorer på A-stolperne. De lovpligtige front- og nærzonespejle er desuden afløst af DAF’s CornerView-system med et digitalt kamera i bunden af forruden i højre side, der giver et uhindret udsyn til området direkte foran og på højre side af førerhuset. Disse forbedringer er et resultat af det nye EU-Direktiv 96/53/EF, der tillader længere lastbiler under forudsætning af forbedret udsyn, sikkerhed, aerodynamik og komfort - som DAF som den hidtil eneste har fået godkendt sin nye lastbilgeneration efter.  
 

Resten af førerhuset er desuden udstyret med et udvalg fra DAF’s meget lange liste af fabriksmonteret komfort- og sikkerhedsudstyr. Derfor har der ikke været behov for eftermontering af hverken musik- eller navigationsanlæg, kabinevarmer eller ekstra topmadras i sovekabinen - eller for klunkegardiner, gulvmåtter eller busplys i store mængder på vægge og loft for den sags skyld.


Bakkegården Transport kører meget tæt på 100.000 kilometer i gennemsnit med sine biler årligt med en udskiftningstakt på 6-7 år, og dermed bliver det nok til 600-700.000 kilometer i den nye DAF XF 530, inden Vagn Lauridsen kan se frem til at få ny bil igen.


Bakkegården Transport med hjemsted i Christiansfeld i Sønderjylland er en familieejet virksomhed med fokus på transport, men også med aktiviteter inden for entreprenørbranchen, kloakarbejde, salg af grus, sten og flis samt containerudlejning. Det kræver en alsidig lastbilflåde, som derfor består af både trækkere med alt fra presenning- og walking floor-trailere til tip- og tanktrailere samt blokvogne til forvogne med wire- og kroghejs.
 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst