Tysk lastbilproducent kan se frem til en elektrisk ordre fra transport- og logistikvirksomhed
Mandag 27. februar 2023 kl: 11:34
Af: Redaktionen
Mercedes-Benz Trucks og transport- og logistik-virksomheden Dachser har underskrevet en hensigtserklæring om levering af 50 batteridrevne lastbiler til langturskørsel. Den elektriske lastbil, der har en rækkevidde på omkring 500 kilometer, vil være klar til serieproduktion i 2024. Hensigtserklæringen er endnu et element i Dachser's klimabeskyttelsesstrategi
Med de 50 lastbiler af typen Mercedes-Benz eActros LongHaul planlægger Dachser at udvide sin europæiske flåde med flere elektriske køretøjer.
Dachser påtænker at bruge en udgave af eActros LongHaul i en tre-akslet udgave opbygget ti lkørsel med veksellad.
- Dachser er en højt værdsat kunde for os inden for bæredygtig transport. Dachser har allerede fungeret som engageret testpartner under udviklingen af eActros 300/400 til tung distributionstransport, siger Stina Fagerman, der er Head of Marketing, Sales and Services hos Mercedes-Benz Trucks.
- Derfor er vi også glade for, at logistikvirksomheden nu planlægger at sætte sin lid til eActros LongHaul i næste fase og dermed underbygge vores el-strategi, siger hun videre.
Alexander Tonn, Chief Operating Officer (COO) Road Logistics hos Dachser, tilføjer, at hensigtserklæring understreger transport- og logistikvirksomhedens engagement i udvikling og testning af erhvervskøretøjer med miljøvenlige drivsystemer.
- eActros LongHaul-modellens lange rækkevidde vil gøre det muligt for os at transportere varer mellem vores europæiske lokationer uden emissioner, selv ved transport af tunge laster og langturskørsel. Det er et vigtigt aspekt i Dachsers langsigtede klimabeskyttelsesstrategi, siger han.
Siden 2018 har Dachser benyttet batteridrevne køretøjer som Fuso eCanter og eActros som led i sit koncept for bæredygtig levering til bycentre, som virksomheden kalder Dachser Emission-Free Delivery.
I den sammenhæng sørger elektriske varevogne og lastbiler som standard for CO2 -neutral lokal levering af alle forsendelser i et nærmere defineret område i bymidten i 12 europæiske storbyer. Det seneste skud på stammen er København, hvor Dachser Denmark kunne tage sin første eldrevne lastbil i brug i februar og påbegyndte emissionsfrie leveringer til centrum af København.
På den sidste kilometer anvender Dachser også elektriske ladcykler til distribution af forsendelserne. Pilotprojektet i Stuttgart vandt konkurrencen "Sustainable Urban Logistics", som det tyske miljøministerium og forbundsmiljøstyrelsen stod bag i 2018.
- Vi har rigtig gode erfaringer med elektriske køretøjers præstationer i forbindelse med storbylogistik. Det var derfor logisk at tage det næste skridt - langturskørsel - sammen med Mercedes-Benz Trucks, siger Stefan Hohm, der er Chief Development Officer (CDO) hos Dachser.
Om Mercedes-Benz eActros LongHaul:
- Mercedes-Benz Trucks' eActros LongHaul opfylder samme krav til holdbarhed, som en tilsvarende konventionel Actros til tung langturstransport gør. Det vil sige 1,2 millioner kilometer på vejene over en periode på ti år
- De batterier, der anvendes i eActros LongHaul, benytter litium-jernfosfat- celleteknologien. De er frem for alt kendetegnet ved lang levetid og mere brugbar energi
- Batterierne i produktionsudgaven af eActros LongHaul kan oplades fra 20 til 80 procent på under 30 minutter ved en ladestation med en effekt på omkring en megawatt
- Tre batteripakker giver en samlet installeret kapacitet på over 600 kWh, mens to elmotorer, der indgår i en ny e-aksel, genererer en kontinuerlig effekt på 400 kW (godt 540 hk) og en spidseffekt på over 600 kW (cirka 815 hk)
- Udover sættevognstrækkeren vil Mercedes-Benz Trucks også være begyndt at producere forvognsvarianter af eActros LongHaul, når modellen bliver lanceret. Det vil give kunderne et bredt udvalg af anvendelsesmuligheder inden for fuldt elektrisk transport
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lastbilproducent melder om stigende efterspørgsel efter gasdrevne køretøjer
- To-akslede city-trailere har plads til 27 paller
- Antallet af nyregistreringer steg med knap 12 procent i april
- Vognmand i Sorø hentede grustrailer i Østjylland
- Antallet af nyregistreringer faldt med 12,4 procent
- Stilladsfirma i Hillerød kører ud med to nye ladbiler
- Vognmand i Stenlille kan køre med store maskiner på ny tre-akslet trailer
- Vi har leveret transportnyheder i 25 år
- Logistikselskab i Odense tog to to-akslede med fra Hedensted
- Lastbilforhandler har fået ny mand med salgserfaring
- Mester flytter elektrisk med to Master-biler
- Kranproducent fra det sydlige Aarhus etablerer eget datterselskab i Spanien
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |